mandag, oktober 30

23 - dit navn er kæk

Jeg har tilføjet en ny kontakt til min messenger, hvilket sker med jævne mellemrum. Og første gang jeg så min nye kontakt online, ville jeg hilse på og sige pænt goddag. Det kom til at forløbe nogenlunde sådan her

Tigerstriben: Hej du - så er du online (ja, hvad skriver man egentlig?)
Kontakt: Hallo... Do you speak english?
Tigerstriben: Hehe - yes, I do - but if you don't speak danish, then you are the wrong person
Kontakt: Okay - how old are you?
Tigerstriben: I'm 29 - and I'm sorry the misunderstanding, but I have added the wrong person and I'll delete you now :-)
Kontakt: What ever. I'm 23 - do you have a webcam?
Øh???

søndag, oktober 29

Nogle gange...

...ville jeg ønske, at jeg havde en cd med stilhed på, som kunne skrues så højt op, at den bare overdøvede alt andet.

onsdag, oktober 25

Apropos det seneste indlæg, så er jeg i tvivl om hvordan man skriver "mailadresse". Altså på dansk skrives samensatte ord i et og på engelsk er de opdelt. Så det er henholdsvis (e)postadresse og (e)mailadress. Men hvordan er reglerne, når man blander de to sprog?

overvågning

Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal udfylde min mailadresse (og hvorfor) når jeg søger i DR's arkiver.

lørdag, oktober 21

Bøger

Jeg har længe været på udkig efter Douglas Couplands Livet efter Gud, og var så heldig at finde den i Vangsgaard. Tak. Men så blev jeg i boghumør, og fandt også Milan Kunderas Tilværelsens ulidelige lethed, Satres Terningerne er kastet og Høegs Forestillingen om det tyvende århundrede i hardback. I Arnold Busck er der udsalg og her forærede jeg mig selv endnu en Høeg, nemlig Fortællinger om natten, Grøndahls Et andet lys (50,- i hardback!) og Goethes Den unge Werthers lidelser. Den har jeg godt nok i forvejen, men den kostede kun 30,- og den har det med at forsvinde i perioder. Den er godt nok dukket op de gange den har været væk, men nu har jeg da et eksemplar til udlån. Eventuelt et permanent et af slagsen. Og desuden kan man ikke få for mange gode bøger.

Det, der slår mig med mine nyindkøbte eksemplarer er, at jeg har læst dem alle i forvejen, men det er nogle jeg gerne vil eje. Sådan har jeg det med bøger. Det sker yderst sjældent at jeg køber en, jeg ikke har læst før*. Det virker på en eller anden måde uforsvarligt at stille en bog af ukendt kvalitet på reolen til alle de gode fortællinger, hvis den ikke er kvalitetssikret. Og på denne måde ender det ofte med, at de bøger jeg er begejstret for, læser jeg ved lån og genlæser, når de erhverves. Nu er det i hvert fald litteratur nok til et stykke tid, og jeg glæder mig!

*Helt modsat ser det ud med faglitteratur - der har jeg faktisk rigtig mange bøger stående som jeg aldrig har læst, men kun sniglæst.

mandag, oktober 9

Show, don't tell

Der ligger nu noget ironisk i, at man i en googlesøgning på SEO - på s. 12 - finder en virksomhed, der reklamerer med, at de kan få dig helt op i toppen af søgningen.

fredag, oktober 6

Endnu mere forvirret

Thebirkes uden snask og frøsnappere med ost? Har de slet ikke forstået at hele grundlaget for at indtage disse ting er snasket? Det er mere end man kan byde mig inden dagens første kop kaffe. Jeg vil hjem!

onsdag, oktober 4

Oplysning i utide

Citat fra velkomstmappen hvor jeg overnatter:
Det er muligt at få netværksadgang på alle værelser. Du skal selv medbringe et kabel.
Helt ærligt - kunne de ikke godt have informeret om det lidt før? Alternativt på deres hjemmeside? Har nasset mig til et kabel på 15 cm. og sidder nu med hele kroppen mast mod væggen for at få bare lidt liv i computeren. Bonderøve. Hmpf.

tirsdag, oktober 3

DSB - det er ikke så lige til

Det er jo løgn. Til gengæld tilbyder de Ekstra Bladet, BT og aftenudgaven af MetroXpress. Gratis.

søndag, oktober 1

Forvirret







Altså - det vil sige:
  1. at DSB ikke tilbyder rygerplader på 1. klasse eller
  2. at DSB netop tilbyder ikke-ryger pladser på 1- klasse?