Tigerstriben vs. humac a/s
Jeg har i de seneste par uger haft en længere mailkorrespondance med den administrative direktør fra humac a/s. Den korte version lyder; i juni svigtede bundkortet i min computer, hvorefter den blev repareret, og da jeg fik den tilbage var diskdrevet vredet skævt. Tilbage til humac, tilbage til Tigerstriben. Nu med defekt lydkort. Tilbage til humac, tilbage til Tigerstriben. Denne gang uden de ekstra indkøbte 512 MB RAM. Og undervejs havde jeg brugt rundt regnet 6 uger uden computer, 2 1/2 time på at vente i diverse humac-forretninger, fået slettet en spilleliste af en inkompetent medarbejder ("Shit happens" er åbenbart en moderne udgave af undskyld), ringet 300 milliarder gange til reparationscenteret og spurgt efter min maskine og drevet diverse venner med pc og internetforbindelse til vanvid, fordi jeg ikke kan holde ud at arbejde på Amager (TAK! I ved, hvem I er).
Alt i alt har jeg været en pestilens for rigtig mange mennesker, og da maskinen kom tilbage uden mine ekstra indkøbte RAM, mente jeg at det var på tide at humac begyndte at bøde for deres behandling af min maskine (og jeg). Så jeg skrev til den administrative direktør, hvor jeg fortalte at det ville klæde en virksomhed af deres kaliber, at yde en vis form for kompensation for det uheldige forløb.
Til at begynde med mente direktøren at det var vældigt imødekommende af ham, at jeg blot kunne gå ind i en humac-forretning og få 512 MB RAM sat i maskinen. Uden beregning. Ja, tak? Dem har jeg jo ligesom købt og betalt én gang. Så ville han kompensere ved at give mig en ekstra forsikring på 3 år fra købet af maskinen. Ja, tak? Det har jeg vist også brug for, når I bliver ved med at klokke i det. Og desuden har jeg den allerede. Så forudseende er jeg nemlig. Og så til sidst - efter mange, mange mails - fik jeg en check på 900,- ud af ham. Som kompensation for det uheldige forløb.
Og hele vejen igennem har jeg tænkt på, hvornår man kunne tillade sig at blogge om sagen. Jeg har talt med forskellige om det, og nogle mener at man bør vente til sagsforløbet er afsluttet. Andre at manden jo har haft en ærlig chance for ikke at opføre sig som en klovn. Jeg er stadig i tvivl, og nu har jeg gjort det. Men sagen blev som nævnt også afsluttet med en check fra humac i går.

2 Comments:
Tillykke med sejren - og imponerende du ikke har brokket dig over det før.
Ja - ret godt gået - jeg havde bitchet allerede første gang.
Nu vælger du at gå direkte til Sjakbajsen, hvilket er meget klogt. Der er absolut ingen grund til at stå nede i Humac (der er også urimelige ventetider på at få lov at snakke med en ekspedient). Men et lille brev til Apples hovedkontor i USA kan også gøre underværker. I USA har de nemlig forstået dét med service og hvis man skal se helt reelt på det, så må man sige at en ny computer er billigt sluppet for dem, hvis man kan undgå så dårlig omtale, som de lige har fået.
Håber, du er tilfreds. 900 bobs er sgu' ikke meget.
Send en kommentar
Links to this post:
Opret et link
<< Home