mandag, oktober 31

Skriveblog

'Hvornår kommer der noget mere?' 'Er du ikke snart på vej med noget nyt?' Min faste og altid nærværende læserskare skriger på mere nyt fra mine skarpe fingre. Arhh! Jeg kan ikke. Min hjerne er blokeret. Min hænder vil slkel ikke ramme tastaturet i noget der bliver godt. Kæmpe skriveblokering. Kæmpe krise. Kæmpe personlig 'der-røg-du-på-røven-tur'. Øv!

torsdag, oktober 27

Åbent brev til statsministeren

Kære Anders

Nu nærmer julen sig med raske skridt, og min familie (læs: svigermor) er begyndt at spørge ind til hvad vi har tænkt os gøre i denne jul, herunder især d. 24. december efter 17.00.

Sagen er nemlig den at hun og min svigerfar i år skal holde jul hos én af hendes søstre og dennes mand fordi det passer sammen med at hans forældre er der i år, fordi mandens søster og mand med unger er hos søsterens svigerfamilie, fordi det passer sammen med at de i år ikke skal til Bornholm og holde med søsterens bror fordi han har nattevagt. Min mand og jeg kunne så med fordel holde jul hos min mor i år, men det passer desværre ikke så godt sammen med at vi også godt kunne tænke os at jul hos min far fordi han med kone holder jul hjemme i år, fordi hendes bror og dennes kone med unger holder jul hos hendes svigerfamilie og derfor kan hendes forældre tage til Jylland og besøge mandens familie som de ikke har holdt jul med i et stykke tid.

Men hvad gør vi så næste år? Problemet er i denne forbindelse at næste år står valget så mellem min mor med tilhørende søskende, bedste- samt oldeforældre og svigerfamilien med dertilhørende søstre, bedste- og oldeforældre.

Det forekommer mig at de fleste familier kører en juleturnus på to år, hvor vi – som her består af mand, barn og undertegnede – har brug for en juleturnus der ruller i en tredeling, hvilket passer meget dårligt ind i de allerede fastlagte strukturer.

Jeg har foretaget empiriske studier, og kommet frem til at vi ikke er de eneste der slås med denne problematik år efter år. Desuden er der forskellige behov folk gerne vil have taget hensyn til juleaften, fx hvorvidt der skal serveres and eller flæskesteg, om de brune kartofler skal være fra glas eller hjemmepillede, nogle ønsker en jul med mange mennesker, andre foretrækker en lille intim forsamling, og sådan kunne jeg blive ved.

Min forslag er derfor – jeg ved jo hvor meget du taler om at vi skal satse på IT-området – om ikke det var muligt fra regeringens side at prøve at få lavet en form for fælles database, hvor alle kunne komme med deres særlige præferencer i forhold til juleaften (alternativt inklusiv de omkringliggende juledage), så vi kunne få sat julen i system på globalt plan, og derved endelig få løst problematikken en gang for alle. Der skal naturligvis være en vis bevægelsesfrihed inden for systemet, så der er mulighed for at danne nye relationer, herunder få nye kærester, blive skilt, flytte mm. Dette kunne man så løse ved at alle folk hvert 3-4 år – det kunne meget vel være i forbindelse med folketingsvalget hvor folk alligevel skal til stemmeurnerne – at aflevere en ønskeliste til når databasen skal opdateres.

Eftersom jeg er overbevist om at denne fortrinlige løsning vil skåne mange familier fra endeløse diskussioner vedrørende julen, håber jeg meget at du snarest vil nedsætte et udvalg af kompetente mennesker til at løse denne situation.

Med venlig hilsen
Tigerstriben

onsdag, oktober 26

Forestil dig at gå ind i en bager for at købe et brød. Nææ, siger ekspedienten, det har jeg desværre ikke. Og det er ikke fordi der uheldigvis er udsolgt af brød i dag, det er simpelthen fordi denne forretning aldrig har ført brød, endsige har til hensigt nogensinde at gøre det. Jeg kigger måbende til, mens jeg ser et markant anderledes verdenssyn end mit eget glide forbi. Og umiddelbart tænker jeg, at du - kære læser - ville gøre det samme. Men rent faktisk er det ikke så ualmindeligt i Danmark. Vi er bare blevet så vant til det, at vi ikke længere tager notits af det.
Men det er slet ikke noget særsyn. Inden for erhvervslivet har McDonalds fx anlagt den vinkel at kalde deres spisested for en restaurant til trods for at de hverken har servering ved bordene, hygge, spiritusbevilling, ernæringsmæssig variation, for slet ikke at tale om ambition! Andre steder bliver man fx også lovet udsalg uden at varerne er billigere, service uden at man kan få hjælp, og garanti hvor man ikke kan få erstatning.
Inden for politik er denne konstruktivistiske tanke også blevet meget populær. Fx kalder Søren Pind sig selv for en fornuftig kandidat til overborgmesterposten, og sådan kunne jeg blive ved.

tirsdag, oktober 25

shoeaholic

Kap. 11, hvori vi skal høre om den dag vores hovedperson helt uforvarende kom til at gå ind i Frogeye på Blågårdsgade, fandt de mest henriiiivende støvler, ringede hjem for at høre om der pretty-please-with-sugar-on-the-top ikke nok kunne findes et lille hul i økonomien til denne nyerhvervelse, hvorefter manden i den anden ende af røret lidt tøvende svarede: 'Jo, hvis du er helt sikker på at du ikke har dem i forvejen...'

Godt at ingen fik den fede ko i hovedet!

Som Politiken skriver, så er Terkel kommet gevaldigt i knibe. En norsk mor kunne ikke helt kapere den danske tegnefilm, og har nu anmeldt den til børneombudsmanden, fordi hun mener der bør forbydes. Jeg synes i stedet drengen bør melde sin mor til forældreombudsmanden alternativt sætte en bytteannonce i Den Blå Avis.

mandag, oktober 24

!Tudefjæs!

Er det okay at blive ked af det når ingen (INGEN!) linker til ens blog? Føles lidt ligesom dengang i folkeskolen, hvor man blev valgt som den sidste til rundbold...

Du lytter til mobilsvar...

Kender I det når ens telefon (igen) er blevet væk, og man ikke kan ringe til den fordi
  1. den er sat på lydløs
  2. er løbet tør for strøm?
I sommer fandt jeg min - godt gratineret med sand - efter den havde stegt i en uges tid v. 220 grader i min datters udekøkken bag solbærbuskene i kolonihaven...

søndag, oktober 23

Kap. 10

hvori vi skal høre om en ny og sundhedsskadelig forretning med beliggenhed på hjørnet af Jagtvej og Julius Blomsgade, men først skal vi på en lille detour rundt om de mange andre tyrker-forretninger (undskyld skribentens politiske ukorrekthed) på Nørrebro. Ud fra postulatet om de mange forretninger, skal det i denne forbindelse nævnes at skribenten for sin dyd er et troværdigt sandhedsvidne eftersom denne bor centralt i omtalte bydel. Men for at forlade skribentens ethos, og vende tilbage til forretningerne, så sælger de alt fra skørter i multifarver og plastic-kvalitet til lækre, mørke rosiner og billige mandler. På fortovene bugner det med grøntsager og frugt og man må overveje om hvorvidt det er vanvittigt sundhedsfremmende at indtage '6 om dagen' eftersom København er en temmelig forurenet by.
Men for at få pointen frem i nærværende kapitel, så bliver det her diskuteret hvorvidt det ikke må være den ultimativ mest (det er vist dobbelkonfekt?) sundhedsskadelige forretning der indtil dags dato er åbnet på Jagtvej. På skribentens side af Runddelen, vel at mærke. Her hører vi nemlig om 100 g. for 6,- og hvor uforskammet billigt dette er. Desuden nævnes det i denne forbindelse at der hverken er tale om rosiner, mandler eller perberfrugter, men derimod slik. Og (desværre) ikke den dårlige Aldi-agtige tyske, men derimod den gode, lækre smager-helt-vildt-godt -agtige type.
Mod kapitlets slutning træder skribentens forargelse tydeligt i karakter, og det diskuteres hvorvidt ikke Mogens Glistrup havde ret i at 'de' rent faktisk prøver at udrydde dansken? Desuden eksemplificerer skribenten det sundhedsskadelige gennem et empirisk studie ved at berette om hvor stor en mavepine man kan få for under 20,- og understreger hermed at denne butik burde skamme sig. Desuden bliver der draget (dog upåviselige) paraleller til den russiske mafia.
Til sidst diskuteres det hvorvidt man bør lave en massiv Sofie Staugaard protestdemonstration eller om man i stedet bør hyre Peter Schrøder, der i 80'erne - med næsen helt oppe i en vidvinkellinse - brokkede sig over samfundet, mens der blev skreget Det' fandme uhyggeligt, du!
Noget må der gøres!

lørdag, oktober 22

Sagt ved den 117 -ende systematisering af den voksende opvask under fælles madlavning

Ditte: Er jeg virkelig meget pertentlig?
Anna: Nej, det er bare alle de andre der er nogle rodehoveder!

fredag, oktober 21

These boots are(n't) made for walking...

Kap. 9, hvori vi skal høre om dengang jeg købte et par rivende dyre bukser fra en meget populær designerduo - især blandt kendte menensker som Iben Hjejle og Suzanne Bjerrehus - lad os for nemhedens skyld kalde dem Munthe plus Simonsen, der alt for hurtigt (læs: efter at have haft dem på 5! gange) blev slidt igennem i måsen, hvorefter jeg naturligvis klagede og kommunikationschefen hos det store desigeremirium belærte mig om at disse bukser jo heller ikke var begregnet til at i (!!!).

onsdag, oktober 19

Uopdragne unger eller overintelligente børn?

Bla. bla. bla. Her kommer senere et tankevækkende indlæg om forældres opfattelse af deres eget afkom, skrevet med så mange sproglige finesser at du bliver helt rundt på gulvet

Anybody out there?

Laaangsomt - meget laaangsomt - slipper jeg luften ud af mine lunger og præsterer et langt og længselsfuldt suk. Suuuukkk! Ingen... Ingen!... kommenterer på min blog. Det kan da godt være at det ikke er verdens sjoveste blog endnu. Men bare vent! Når jeg først får spidset fingrene, vil dette blive en skarpsleben blog fyldt med rammende og satiriske indlæg om livet. Bare vent!

- men selvfølgelig tror jeg at det blot er fordi du endnu ikke har opdaget mig eller er for genert til at smide en kommentar :-)

mandag, oktober 17

Kan det ikke rede en mandag morgen?

søndag, oktober 16

Er jeg en teknisk analfabet? Føler mig i hvert tilfælde sådan. Kæmper en (u[k]vindelig?) kamp af dimentioner med at få bloggen til at virke.

Gåde: Hvis det tager én person fire (skriver: 4!) timer at uploade et billede, hvor lang tid tager det så samme person at ændre en Html-kode?

Arhhh! - Gad vide om man kan få David Owe i julegave?

lørdag, oktober 15

For s...... da!

Her har jeg levet i en uge på Rigshospitalet, taget elevatoren utællige gange, besøgt deres kiosk og spist deres mad. Og hvad sker der så natten efter han er blevet udskrevet? føder hun. Havde jo ellers forventet at være vidne på første parket. Øv! Pokkers! Typisk!(Når, man må da i det midste håbe på at hun er sluppet for hæmorider... Ikke særligt prinsseagtigt med en sådan en klase druer forneden).

Det må jo gå galt...

...når manden ligger derhjemme i en stor og tåget morfin rus, efter - hvad der i følge ham selv nok har været Rigshospitalets største operation i dette år - og jeg skal på lørdags-storindkøb-i-Kvickly-åh-gud med en 2-årig i anti-handle humør.

Og med tre indkøbsposer fyldt med varer og en Politiken til 19,- under armen på vej til 4. sal. Og så skulle jeg forresten lige hilse at sige, at den ikke er meget værd efter en intimoplevelse med 1 liter økologisk letmælk fra Thise (hvor fylder det i grunden meget i flydende form ud over en trappeopgang).

Længe leve www.politiken.dk

Tanker om bloggen

Dette ville være en skarpsleben blog, hvis ikke det var fordi jeg vidste at min svigermor taler dansk OG har adgang til Internettet. Og ved hvordan man bruger det...

Og hvis ikke det var fordi jeg egentlig gerne vil blive sammen med min datters far. Og forblive gode venner med mine undervisere på universitetet. Og have et nogenlunde forhold til min vicevært og min arbejdsgiver...

fredag, oktober 14

Velkommen

Så er jeg blevet tændt :-) e- ditt er klar til at træde ud i den fagre voks(e)ne [sic!] e-verden.